Vi har brug for dig…

Synes du også Filmklubben Oskar er noget af det mest hyggelige og et fedt tilbud til Glumsø og omegns børn? Det synes vi i hvert fald!

Måske du endda kunne have lyst til at være en del af Glumsøs måske hyggeligste klub? Det ville være SÅ skønt!

Lidt om opgaverne:

Vi mødes ca. 4 gange om året, har generalforsamling i marts og så er vi med på KOKS, hvor man kan møde os og høre om klubben. Og så har vi selvfølgelig de 7 søndage fra september til marts, hvor vi hver gang viser 4 film fordelt på 4 hold med en masse skønne og glade børn. Vi håber, at du har lyst til at tage 3 vagter (gerne flere) i løbet af sæsonen (én film = én vagt).

Om du er ung, lidt mindre ung eller ung igen er fuldstændig lige meget – vi vil bare gerne have dig med 🙂

Der er både brug for friske folk i bestyrelsen og hjælpende hænder til de 7 filmsøndage.

Hjælp os med at fortsætte Børnefilmklubben, så vi fortsat kan glæde børnene med gode filmoplevelser. De er vilde med det – og vi er vilde med det!

Skriv eller ring til os – eller kom til vores møde onsdag d. 17/6 kl. 19 på Glumsø Bibliotek.

Håbefulde hilsner fra Filmklubben Oskar

Kontakt os:

Camilla  22 35 16 08

Lene  40 63 05 37

Micala  51 30 86 28

Aleksandra 50 91 36 31

Mail: oskar.glumsoe@gmail.com